I denne nyhed gennemgår vi, hvilke ændringer EU’s nye krav kan medføre for Danmarks screeningsregler – fra omfattede investeringer til sagsbehandling og håndhævelse – og hvad virksomheder og investorer bør være opmærksomme på allerede nu.
Flere sager og nye EU-krav - men hvornår kommer den danske tilpasning?
Investeringsscreening får stadig større betydning for investeringer i Danmark, hvor antallet af ansøgninger om forhåndstilladelse er steget med cirka 41 procent det seneste år. I vores tidligere nyhed beskrev vi aftalen om blandt andet udenlandske investeringer i Grønland, som USA og Danmark indgik sammen med Naalakkersuisut.
Regeringens lovprogram for folketingsåret 2026/2027 varsler et forslag til folketingsbeslutning om at indhente Folketingets samtykke til aftalen. Derimod nævner lovprogrammet ikke et forslag om at ændre den danske investeringsscreeningslov. Det er to forskellige spor: Beslutningsforslaget angår aftalen om Grønland, mens Danmark skal sikre, at landets