En nyere voldgiftskendelse bekræfter den velkendte regel om, at en bygherre fortaber sit dagbodskrav, hvis bygherren ikke varsler det i rimelig tid. Kendelsen rejser samtidig spørgsmålet om, hvor tidligt bygherren efter AB 18 skal reagere på en forventet forsinkelse.
Dagbod er et centralt redskab til at håndtere entreprenørens ansvarspådragende forsinkelse. For bygherren har dagboden navnlig den fordel, at det ikke er nødvendigt at dokumentere et konkret økonomisk tab, og at dagboden kan fungere som et incitament for entreprenøren til at fremskynde arbejderne. Retten til dagbod forudsætter imidlertid, at både aftalen og de efterfølgende formkrav er iagttaget.
AB 18 § 40, stk. 4, fastsætter udtrykkeligt, hvilke betingelser der skal være opfyldt, for at en fristoverskridelse udløser dagbod. Det er derfor ikke tilstrækkeligt, at den dagbodsbelagte frist er overskredet, og at entreprenøren ikke har ret til tidsfristforlængelse. Bygherren skal også løbende notere fristoverskridelsen og