The Legal 500

Nærværende faglige nyhed omhandler ophævelse af vandforsyningslovens § 54. Ændringen er indført for at sikre større hensyn til forsyningssikkerheden og naturen, men får stor betydning for vandforsyningsselskaber, der med lovændringen har mistet deres fortrinsstilling til betaling i forbindelse med tvangsauktioner og konkurs.

Artiklen er således særlig relevant for sagsbehandlere indenfor konkurs og tvangsauktion.

I vandforsyningslovens § 54 (lovbekendtgørelse nr. 1026 af 20. september 2008 om vandforsyning mv.) fandtes indtil 1. januar 2009 en hjemmel til at foretage udpantning for bidragsrestancer. Denne hjemmel blev ophævet ved lov nr. 1336/2008, idet der samtidigt blev indsat en generel hjemmel til at foretage udpantning for bidragsrestancer i den nye inddrivelseslov, jf. dennes § 11. Formålet med ændringen findes i L2009/469, hvorefter loven skal medvirke til at sikre en vand- og spildevandsforsyning af høj sundheds- og miljømæssig kvalitet på en sådan måde, at der tages hensyn til forsyningssikkerheden og naturen, og samtidigt drives på en effektiv måde, der sikrer gennemsigtighed for forbrugerne.

Ændringen af loven medfører, at der fra 1. januar 2010 ikke længere er fortrinsret for vandselskaber til at opkræve skyldige bidrag. Disse skal herefter inddrives efter Inddrivelsesloven.

Status efter ophævelsen af bestemmelsen i vandforsyningslovens § 54 er, at vandselskaber ikke længere vil have samme fortrinsstilling ved tvangssalg af en restants faste ejendom som hidtil. I stedet skal restancen nu placeres i prioritetsrækkefølgen i overensstemmelse med reglerne, der gælder for øvrige fordringer i form af pantehæftelser, udlæg, mv. Det samme gør sig gældende i tilfælde af en restants konkurs, idet retstilstanden tidligere var således, at vandselskaberne kunne udnytte deres fortrinsret og søge sig dækket af pantet. I dag er vandselskaberne henvist til at søge sig fyldestgjort ved at anmelde deres krav efter konkurslovens § 97, og er således alt andet lige væsentligt ringere stillede.

Ophævelsen af loven beror angiveligt deri, at man ikke længere ønsker at skelne mellem private og offentlige vand- og spildevandsforsyninger. Denne argumentation stemmer imidlertid ikke overens med Skatteministeriets opfattelse af inddrivelsesloven, idet SKAT synes at være tillagt en enekompetence til at inddrive restancer for kommunalt ejede vandselskaber. Skatteministeren fastslog således i marts 2009, at kommunalt ejede vandselskaber ikke har en valgret til at lade restancer inddrive af advokater eller inkassobureauer, men er tvunget til at lade SKAT foretage inddrivelsen, hvorved vandselskabet mister styringen med inddrivelsen af restancen. Det er således kun de private vandselskaber, der reelt set har muligheden for at inddrive eventuelle restancer ved de civile domstole, og derved bevare den fulde kontrol med inddrivelsen. Skellet mellem privat og offentlig kan således være svær at få øje på.

Det bemærkelsesværdige ved lovændringen er, at man ikke har indført en overgangsregel for de tilfælde, hvor selskabet ikke er 100 % kommunalt. Hvis et selskab således ikke falder ind under Inddrivelsesloven synes virkningen af ophævelsen af § 54, at den hidtidige udpantningsret er bortfaldet. Konsekvensen af, at den hidtidige udpantningsret er ophævet i disse love vil være, at forsyningsselskaber, som etableres som offentligt ejede aktieselskaber, vil være henvist til at opnå dom eller andet eksekutionsfundament for hver enkelt restance, for at kunne indbringe sagen for fogedretten. Idet de enkelte krav ofte er af begrænset størrelse og af uproblematisk karakter, forekommer dette uhensigtsmæssigt og i øvrigt omkostningsforøgende for skyldneren.

Restancer stiftet forud for lovens ikrafttrædelsestidspunkt: Det fremgår imidlertid hverken af ikrafttrædelsesbestemmelserne eller bemærkningerne hertil, hvorvidt de nye regler ligeledes omfatter restancer, som er stiftet forud for ikrafttrædelsestidspunktet. Efter bemærkningerne har skyldige beløb dog mistet deres fortrinsstilling, såfremt der ikke før denne dato er taget retlige skridt til inddrivelse. I lovbekendtgørelse L2009/460 har man dog ikke taget stilling til hvad retstilstanden er, hvis der før 1. januar 2010 er taget sådanne skridt, idet dette må være op til domstolene at fastlægge, hvilket ikke forekommer gennemtænkt.

For more information please visit www.delacour.dk